Lasse & Mathilde samt Bo Stief

KIRKEKONCERTER

Torsdag 16. maj 2013 kl: 16:56

Duoen Lasse & Mathilde så dagens lys i 1975 da Lasse Helner havde sat musik til Tove Ditlevsens " Pigesind " og valget af Mathilde Bondo som solist satte den nu meget anerkendte og legendariske duo i gang.

I 2008 blev Lasse & Mathilde nomineret til en Dansk Music Award for Årets Album nemlig " Spor af Piet Hein " . I 2007 modtog de Fyns Amts Kulturpris " For med ildhu, humor og kreativitet at have præsenteret og forsvaret den fynske kultur, folkesjæl og identitet "

I 2010 fejrede duoen 35 års jubilæum, med en perlerække af fyldte spillesteder og flere tv-udsendelser, senest medvirkede Lasse & Mathilde i udsendelsen om Danske Slotte og Herregårde, hvor de fortalte om - og spillede Lundeborghymnen, - i Lundeborg hvor de nu har bosat sig.

Netop kirkekoncerter er foretrukket af de to, og mange års erfaring og mange indspillede albums gør at repertoiret kan tilpasses årstiderne og højtiderne. De bruger selv udtrykket : " Tekster med højt til loftet ".

Lasse & Mathilde har i alle årene lagt stor vægt på at lyrikken i sangene skal have noget vægt, og derfor har de også arbejdet med store forfattere som Tove Ditlevsen, Poul Henningsen, Martha Christensen, Piet Hein og mange andre gode tekstforfattere.

Man kommer rundt i følelsesregisteret under en koncert med Lasse & Mathilde. Smil og alvor serveret professionelt og musikalsk. De fleste af sangene i deres repertoire er egne kompositioner, dog har Mathilde Bondo indspillet et album med Julesalmer ligesom hun har indspillet 2 albums med sange og salmer fra Højskolesangbogen, så den Danske Sangskat er altid blevet godt vedligeholdt via Lasse & Mathilde.

Lasse & Mathilde udgiver et helt nyindspillet album i Maj 2013 "Verden Venter" hvor der blandt andet er en ny salme : "En del af dig" som er en meget smuk tekst til en kær, man har mistet.

Kan også bookes som trio med den verdenskendte bassist Bo Stief.


© Copyright 2026 NKBOOKING. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.





NKBOOKING
Booking Tlf. 7020 3648
E-mail: niels.kofoed@nkmusic.dk